3 enkle øvelser til abstrakt maleri, når du ikke ved, hvordan du skal komme i gang

Der kan være noget næsten irriterende ved at have lyst til at male — og så alligevel sidde foran lærredet uden at ane, hvor du skal begynde.

Du har måske fundet farverne frem. Penslerne ligger klar. Måske har du endda sat tid af til det.

Og så sker der… ingenting.

Ikke fordi du ikke har lyst.
Ikke fordi du ikke er kreativ.
Men fordi starten kan føles alt for åben.

Når man maler abstrakt, er der jo ikke et motiv, der allerede fortæller én, hvad man skal gøre. Der er ikke en blomst, et landskab eller et ansigt, der skal ligne noget bestemt.

Der er bare en flade.

Og den flade kan nogle gange larme mere, end man skulle tro.

Du behøver ikke vente på den gode idé

Mange tror, de skal have en tydelig idé, før de kan begynde at male.

Men abstrakt maleri fungerer ofte omvendt.

Du maler dig frem til idéen.

Det første lag behøver ikke være smukt. Det behøver ikke være gennemtænkt. Det behøver ikke engang være noget, du kan lide.

Det skal bare være en begyndelse.

For så snart der er noget på lærredet, har du noget at reagere på. En farve. En streg. En form. En kontrast. Noget du kan sige ja eller nej til.

Og det er tit dér, processen vågner.

Øvelse 1: Start med tre farver

Vælg tre farver uden at tænke for længe over det.

Gerne én lys, én mørk og én farve midt imellem.

Sæt dem på lærredet i store felter, strøg eller pletter. Du skal ikke forsøge at lave et færdigt maleri. Du skal bare bryde den hvide flade.

Spørg bagefter dig selv:

Hvilken farve vil jeg gerne se mere af?
Hvilken farve larmer for meget?
Hvor mangler der ro?

Nu har du allerede en retning.

Øvelse 2: Mal med én bevægelse

Vælg én bevægelse og gentag den.

Det kan være cirkler. Lange strøg. Små prikker. Brede buer. Korte, hakkende streger.

Gentag bevægelsen over hele lærredet eller kun i et område.

Pointen er ikke, at det skal blive pænt. Pointen er, at kroppen kommer i gang før hovedet.

Når du gentager en bevægelse, begynder du ofte at slippe kontrollen lidt. Og det kan være enormt befriende, især hvis du har siddet fast i tanken om, at du skal vide præcis, hvad du laver.

Øvelse 3: Lav et grimt første lag

Det her er en af mine favoritter.

Beslut dig for, at det første lag gerne må være grimt.

Faktisk må det næsten gerne være det.

Brug rester af maling. Brug farver, du ikke normalt ville vælge. Lav mærker, strukturer, skrab, dryp eller hurtige strøg.

Når du giver dig selv lov til at lave et grimt første lag, forsvinder noget af presset.

Du skal ikke præstere.
Du skal bare begynde.

Og ofte sker der noget interessant, netop fordi du ikke prøver så hårdt.

Måske opstår der en struktur, du kan lide. Måske dukker der en farvekombination op, du aldrig selv ville have planlagt. Måske får maleriet en energi, som du kan bygge videre på.

Det vigtigste er ikke starten

Det kan føles, som om starten er meget vigtig.

Men i abstrakt maleri er starten sjældent det, der afgør hele maleriet.

Starten er bare en dør ind.

Du må gerne begynde rodet.
Du må gerne begynde forsigtigt.
Du må gerne begynde uden at vide, hvor du ender.

Det vigtigste er ikke, at du starter rigtigt.

Det vigtigste er, at du starter blidt nok til, at du faktisk får lyst til at fortsætte.

Når du længes efter mere ro i maleprocessen

I Online Maleklubben Kreative Frikvarter arbejder vi netop med små, overskuelige måder at komme i gang på — uden at det skal føles som endnu en opgave.

For kreativitet behøver ikke begynde med en stor idé.

Nogle gange begynder den med tre farver, én bevægelse eller et grimt første lag.

Og det er mere end nok.

En lille påmindelse

Næste gang du sidder foran lærredet og tænker:

“Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal begynde”

så prøv at sige:

“Jeg behøver ikke vide det endnu. Jeg skal bare lave det første mærke.”