Mange der begynder at male abstrakt, oplever på et tidspunkt det samme.

Man står foran sit maleri og kan mærke, at noget ikke fungerer.
Farverne virker urolige.
Maleriet føles lidt kaotisk.

Og selv om man prøver at rette på det, bliver det ofte bare endnu mere mudret.

Ofte skyldes det én helt bestemt ting.

At de tre primærfarver cyan, magenta og gul alle er i spil på lærredet – i deres rene form.

Det virker ellers helt logisk at bruge dem. De er jo grundfarverne.

Men i abstrakt maleri kan de tre farver hurtigt komme til at arbejde imod hinanden.

Hvorfor primærfarver ofte skaber uro i et maleri

Cyan, magenta og gul er meget stærke farver.

Når de alle tre står rene i samme maleri, begynder de næsten altid at konkurrere om opmærksomheden.

Øjet ved ikke rigtigt, hvor det skal hvile.

Hvis man samtidig arbejder vådt i vådt – som mange gør i abstrakt maleri – begynder farverne også hurtigt at blande sig.

Når cyan, magenta og gul mødes på lærredet, ender de sjældent i klare farver.

De bliver ofte til brunlige eller grumsede toner.

Det er derfor mange oplever, at deres maleri pludselig føles:

Ikke fordi man gør noget forkert med penslen, men fordi farverne arbejder imod hinanden.

Hvorfor bliver mine farver mudrede når jeg maler?

Når farverne begynder at arbejde med dig

Noget interessant sker, når man begynder at arbejde mere bevidst med farverne i et maleri.

I stedet for at bruge alle farver lige meget, vælger man typisk en farveskala.

Det betyder ofte:

Pludselig falder maleriet mere til ro og farverne begynder at samarbejde i stedet for at konkurrere.

Og det bliver meget lettere at arbejde videre med:

farveskalaen ikke længere er en hindring.

Hvis dit maleri føles uroligt eller mudret, kan du prøve at stille dig selv et enkelt spørgsmål:

Har jeg cyan, magenta og gul alle tre i deres rene form i maleriet?

Hvis svaret er ja, kan det være en god idé at stoppe et øjeblik og kigge på farveskalaen i billedet.

Ofte skal der ikke ret meget til.

En lille justering i farverne kan skabe meget mere ro i maleriet.

Når farveskalaen begynder at give mening, oplever mange malere en interessant forandring.

Maleprocessen bliver simpelthen lettere.

Man bruger mindre energi på at kæmpe med farverne.

Og mere energi på det, der gør abstrakt maleri spændende:

For at sige det helt enkelt:

Farverne begynder at arbejde med dig i stedet for imod dig.

Det her er faktisk en situation jeg ofte ser, når vi arbejder med medlemmernes malerier i maleklubben.

Et maleri der har masser af potentiale, men hvor farverne begynder at skabe uro i stedet for sammenhæng.

Ofte skal der ikke ret meget til for at ændre det.

Nogle gange er det bare et spørgsmål om at se farveskalaen i maleriet lidt tydeligere.

Hvis du har lyst til at arbejde mere med den måde at forstå maleprocessen på, kan du læse mere om maleklubben her >>>