Loading...

Hvad har puslespil med male-evne at gøre?

- Ja, det undrer du dig måske over. 

Jeg tror, måden du lægger puslespil på, afslører hvordan du bedst lærer at male abstrakt.
Hvilken måder passer bedst til dig?



Det tog pigerne og jeg 3 dage at blive færdige med puslespillet, som du kan se herover. 1000 brikker. 

Vi er henholdsvis 8, 10 og 39 år, så vi har hver vores erfaringer med problemløsning med i vores 'livsrygsæk'. 

Det bliver tydeligt, hvilken måde vi hver især griber noget nyt an af denne type. 

 

***

 

Hende på 8 mistede hurtigt gejsten og overblikket med alle de brikker.

Fordi det tog lidt tid at komme i gang, og alle brikkerne var spredt ud på hele bordet, mistede hun hurtigt tålmodigheden og gav sig til noget andet. Hun blev dog ved med at komme tilbage, fordi hun blev smittet af vi andres engagement. Hun var dén, der var rigtig dygtig til at komme hen til bordet og med det samme spotte en brik, der kunne lægges på plads. Og så gå igen og lave noget andet. Så selvom det ikke så ud til at hun lagde puslespil sammen med os, fik hun alligevel bidraget med sit - præcis på den måde, der passede til hendes tilgang og temperament. 

 

Hvordan ville hun gribe det abstrakte maleri an?

  • Hun ville måske hurtigt tænke: 'Jeg lærer det aldrig det dér abstrakte'.
  • Hun ville blive ved med at være draget af det og være nysgerrig og vil måske være fanget lidt i den undersøgende fase, uden at komme sådan rigtig i gang med at male.
  • Hun ville muligvis starte op på flere forskellige malerier, men aldrig rigtigt blive færdig med nogle af dem, selvom hun synes at der er flere elementer i hendes maleri, der faktisk er blevet gode.
    • Hun ville passe godt ind på 'Dyrk din indre kunstmaler' - dér ville hun få hjælp til at få overblik over nogle få enkle retningslinier og teknikker. Der vil være inspiration og hjælp at hente både i den hemmelige Facebook-gruppe KUN for kursister på dette hold og med sparring hos mig.
    • Når hun så er godt i gang ville hun kunne få stor udbyttet af kurset '15 genveje til at blive tilfreds med dit abstrakte maleri'.  

 

***

 

Hende på 10 gik lidt mere systematisk til værks. Hun besluttede sig for at arbejde med en lille ramme af gangen. Når hun ikke kunne finde flere brikker til det enkelte billede, tog hun en pause og lavede noget helt andet end puslespil. Så hendes teknik var at lede efter brikker til opgaven. 

 

Hvordan ville hun gribe det abstrakte maleri an?

  • Oversat til abstrakt-sk ville hun sikkert være en type, der ville arbejde på 1 maleri af gangen og måske endda øve én teknik af gangen.
  • Hun kan godt li' at have god tid til at sætte sig grundigt ind i selve teknikken og bruge rigtig meget energi på at lære teknikken til bunds, inden hun går videre med noget andet.
  • Og hun gør helst et maleri færdigt, før hun starter på et nyt.
  • Hun vil måske også have det sådan, at hun kan blive lidt opgivende, hvis ikke tingene lykkes fra starten.
  • Hun har typisk en idé med, hvor hun gerne vil hen med maleriet og går derfor fuldstændigt målrettet efter det. 
    • '10 teknikker du aldrig vil undvære (mere)' vil muligvis være vejen frem for hende. Dér vil hun kunne studere den enkelte teknik grundigt og forfine sin egen, så det bliver præcis det, hun leder efter.
    • Hun vil også finde sig godt til rette som medlem i online maleklubben Kreative FriKvarter, for dér kan hun tilpasse sin viden i det tempo, hun har brug for det og hente hjælp i tilfælde af at hun har brug for sparring til at nå sine mål. 
    • Hun vil også kunne hente nye idéer i inspirations-kurserne.

 

 ***

 

Jeg selv brugte tid på at skabe et overblik og studere motivet på æsken grundigt, så jeg havde en fornemmelse af, hvad opgaven indeholdte.

Som barn brugte jeg altid metoden med at finde alle kanterne først, lave rammen på puslespillet og derefter fylde ud i midten. Det havde jeg ikke brug for denne gang. Måske fordi der var små motiver i det store samlede motiv. Så det gav et tydeligt billede af, hvor langt vi var kommet. Der var f.eks. kun 1 placering til brikker med grøn baggrund.

Jeg blev også ret hurtigt klar over, at jeg tit kiggede på selve formen af brikken i stedet for at kigge på motivet, farverne og stregerne på brikkerne. Så jeg prøver mig frem med forskellige tilgange, når jeg skal finde en løsning. 

Hvis ikke jeg kunne finde de brikker, jeg ledte efter, skiftede jeg strategi, så jeg ledte efter en anden farve eller en anden form, en brik med kant osv. For mig var det vigtigste at få lagt en brik og ikke hvilken rækkefølge eller efter bestemt motiv.

Den første aften blev jeg så grebet af det, at klokken blev 23.30 inden jeg kom i seng. (Jeg er sådan indrettet, at jeg helst skal have 8 timers søvn, for at fungere optimalt dagen efter, så det var lidt hårdt at komme op næste morgen)

 

Hvordan griber jeg det abstrakte maleri an?

  • Når jeg maler, gør jeg mig en tanke om, hvad jeg øver mig i. Øver jeg en teknik? Tester jeg en farvesammensætning? Afprøver jeg en komposition? Går jeg efter et bestemt udtryk? Eller er det et bestemt motiv, jeg vil kunne gengive. 
  • Jeg ændrer ofte strategi undervejs, hvis jeg støder på for store udfordringer. Så jeg maler mest frit og uhæmmet, hvis ikke jeg har en plan på forhånd og bare kan følge min intuition. 

 

 

Hvordan lægger du puslepil?

 

 

 

 

(Pigerne og jeg købte puslespillet i vores lokale Bog&idé til kun 129,95 - vi har givet det 5 hjerter)