Loading...

Mere energi og overskud i hverdagen? JATAK!

Ja, ik?
Det ville da slet ikke være så tosset.

Jeg har fundet ud af, at det er energi og overskud maleriet gør for mig. Fordi jeg synes, det er sjovt.

Det er nemlig så vigtigt at du husker at fylde på din humør-konto, så du bliver glad og tilfreds. Fordi på den måde tackler du bedre de opgaver, der kommer til dig - både på arbejde og i din fritid.

Du skal finde det, der giver mening for dig.
Det du slet ikke kan vente med at komme i gang med.
Det der får din mave til at boble over af glæde og får din mund til at smile helt af sig selv.

For mig er det at male. Jeg elsker at male.
Måske er det også noget for dig....

 

Jeg har fundet min egen løsning. Jeg siger min egen, fordi jeg VED det virker for mig. Det er min 'medicin' mod trætheden og ked-af-det-følelsen som iøvrigt også virker mod depression, angst og stress. Ja, det er store ord. jeg ved det godt. (Men den uddybende snak vil jeg gerne gå ind i en anden dag.)

Det virker for mig, fordi det giver mening for mig. 

 

Jeg maler. Fordi det gør mig glad.

For når jeg står foran lærredet og lægger det ene lag efter det andet på mit maleri. Så befinder jeg mig i min egen lille boble af ro, enkelthed, glæde, fantasi, inspiration, nysgerrighed, eksperimenterende og skabende accept. Jeg er mig - og ikke andres følelser eller tilstande.

Det er ikke flugt fra virkeligheden og en benægtelse af, at noget ubehagelige findes. Men for at jeg skal kunne rumme alt det hårde i min hverdag, skal jeg give mig selv disse kreative frikvarter. Jeg bliver ladet op og får fyldt min energi- og glædes-(overskuds-)konti op.

Hvis ikke du allerede ved, hvad der fylder dine overskuds-konti op, så vil jeg råde dig til at begynde at lede efter noget, du kan gøre det med.

Nogle elsker at synge. Andre går lange ture med hunden. Der er nogle, der luger i haven og finder indre ro ved at se frodigheden brede sig. Det kan være du er en mesterbager, eller er fantastisk til at strikke strømper.

Det kan også være, at du har en indre kunstmaler, der drømmer om at komme igang med penslerne.

Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med at forære dig selv mere #hverdagsglæde.

 

Jeg gik iøvrigt i gang med at male dette her maleri - og kunne lige pludselig mærke hvorfor..... For (af en eller anden grund) har jeg hele formiddagen i går og ligeledes her til morgen, haft mit TV til at køre i baggrunden med Go'morgen Danmark. Og i denne uge (uge 43) er det knæk cancer-uge.... pyha....det er én af de hårde! Det krævede lidt 'medicin'.

 

Jeg bliver så påvirket af stemninger - både god og dårlige. Jeg har fundet min 'medicin' til at bevare hverdagsglæden
Jeg bliver så påvirket af stemninger - både god og dårlige. Jeg har fundet min 'medicin' til at bevare hverdagsglæden