Fra skammekrog til 'Bambi'
Lige før sommerferien sidste år var jeg kørt lidt træt i at male.
Sådan tror jeg alle har det en gang imellem.
Så jeg tænkte, at nu måtte jeg gøre noget andet end jeg plejer.
Som jeg også fortæller om i '15 genveje til at blive tilfreds med dit abstrakte maleri', så tog jeg nogle af de gamle lærreder frem fra skammekrogen og begyndte at male nyt ovenpå.
Det blev først til en Teddy, så en Helge, så en fransk dame, et rådyr, Pippi, en drømmende dame, en ko og Bambi, som du kan se ovenover. (Du kan se dem alle inde på min facebook-side Karina Bjerregaard Bastholm KBBastholm)
Malerierne strømmede ud af penslerne. Det var vildt fedt at opleve.
Jeg følte mig ustoppelig.
Det var et fantastisk flow.
Jeg havde pludselig fået en ny male-stil.
Og hvor kom inspirationen fra? For mig kom den fra frustration.
Så denne rastløshed og frustration blev min power til at komme videre. Det mindede mig om, at modgang kan vendes til en fordel.
Her fik jeg lyst til at tilføje mit maleri noget andet end jeg plejer.
Jeg brugte stadig vand i malingen og løbestreger. Jeg har i høj grad mange lag. Men pludselig kom der også tydelige motiver i mine malerier.
Det var virkelig sjovt at prøve og det har givet mig endnu mere lyst til at male.
Det vil jeg så gerne kunne give videre til dig.
Denne oplevelse af ny inspiration og et kærligt puf til at komme i gang med noget nyt. Noget sjovt. Noget energigivende.
Uden begrænsninger.
Det er så dejligt befriende at lave noget anderledes end man plejer en gang imellem.
Jeg har som regel et 'prøve-maleri' ved siden af det maleri jeg arbejder på.
På prøve-maleri tester jeg farver, struktur og strøg, mens jeg maler på det rigtige.
Så med tiden bliver prøvemaleriet rigtig lækkert med en masse lag, buler og grater....
Alt det kan man (næsten) ikke lave bevidst. Det giver en lækker struktur til maleriet, når jeg så vælger at gøre det til et 'rigtigt' maleri.
Det kan også være at 'det nye' for dig skal være at komme med på mit store online malekursus - 'Dyrk din indre kunstmaler'
Rigtig god dag
/Karina