Når din kreativitet holder fri
Jeg må hellere lige begynde sådan her:
Hej - hvor er det længe siden...
Og det er ikke dig. Det er mig.
Det må du simpelthen undskylde.
Jeg føler mig sådan lidt ved siden af mig selv.
Det er somom jeg ikke rigtig kan tage mig sammen til at male. Og så føler jeg, at jeg ikke har noget at skrive om til dig.
Og nu går jeg her og skal forestille at have vinterferie sammen med familien. Pigerne er efterhånden så store, at de sover længe og Kim er på arbejde i denne uge - han kunne desværre ikke få ferie..... men jeg går her og synes, jeg burde nyde det. Og jeg kan kun tænke på, at jeg ikke har fået lavet videoer til maleklubben siden Januar.
Øv, jeg synes det er dårlig stil af mig!
Men imens jeg går her og skælder ud på mig selv, slår det mig:
Bare fordi jeg er sådan én der underviser i abstrakt maleri og fordi jeg godt kan li' at inspirere andre til at snuppe en masse kreative frikvarter, så får jeg jo også perioder, hvor jeg ikke føler mig særligt kreativ eller kan finde ud af at sætte tid af til netop disse frikvarter.
For pokker da osse!
Jeg glemmer jo, at det er helt naturligt. Og det er ikke bare mig der er doven eller i stykker.
Kreativitet er ikke bare noget man sådan bare tænder for og det er ikke noget, der flyder i en evig stabil strøm ud af armen på dig og over på dit lærred.
Jeg kan høre mig selv sige det her til alle andre.....men jeg glemmer nogle gange at give mig selv lov til at have down-perioder i maleprocessen.
Det er hermed noteret:
Karina! Du må gerne have perioder, hvor du ikke gider at male og det er helt normalt ikke at føle sig inspireret til det hele året rundt.
Bum. Så er det sagt.
Nu er det på plads.
Husk det så, do!
Når nu vi er blevet enige om at kreativitet er sådan en svingende størrelse og ikke altid er tilstede i den grad, man drømmer om, så har jeg jo faktisk lavet et kursus om det at føle sig male-blokeret. At føle man bare aldrig kommer sådan rigtigt godt fra start.
Kan du huske, at jeg har fortalt om det?
Jeg vil selv lige gå ind og kigge de videoer igennem, for netop det kursus har været grundlag for at rigtig mange af mine medlemmer i maleklubben har meldt tilbage til mig, at præcis det skub de fik på malekurset, satte sving i maleprocessen og gjorde at tilgangen til at male, føltes langt mere fri og sjovere.
Og det er netop derfor jeg elsker at male.
Det er sjovt, det giver mig energi og jeg nyder, at kunne lave noget med mine hænder, som også får ros af andre. At andre faktisk godt kan li' det jeg laver. Det er jo win-win, som man siger.
Log ind i maleklubben her og vælg dit online kursus 'Aldrig mere maleblokade - sådan løber du aldrig mere tør for inspiration' - så vil jeg garantere at vi kan få sat fut i tankerne og idéerne - skal vi ikke bare få gang i de pensler? Se her, hvad tidligere kursister siger om malekurset >>>
Rigtig dejlig dag til dig ❤
Kh Karina