ÅHHHHHH!!!!
Er du også nogle gange ved at rive håret af dig selv, fordi du ikke kan blande den helt rigtige nuance til dit maleri.
Du står måske og mangler den helt rigtige grønlige grøn, men du ender altid med en stor mængde maling, der er sådan lidt grumset i farven og uigenkendeligt - og LANGT fra det du ønskede dig.
Uhhhh, jeg kender det SÅ godt.
Den hurtige løsning er at finde farven færdig på tube.
Men det er jo bare ikke alle farver, der i det hele taget kan købes.....
Men nu skal du se:
Jeg har nemlig fundet et redskab, der kan give en opskrift på hvordan ALLE farver blandes. Det eneste dette værkstøj IKKE kan er, at blande farven for dig.
Nu bliver det altså ret nørdet, nu er du advaret. (Jeg er vild med at farve-nørde!)
Klik på linket her http://trycolors.com/palette/
- Og leg selv videre.
Eller se min vejledning her:
Klik på linket her http://trycolors.com/palette/
1. Vælg den farve du leder efter i cirklen. Brug musen til at flytte ringen rundt som et søgefelt til den nuance du gerne vil ramme.
2. Når du har valgt din farve (f.eks. en tyrkis) kan du bruge markøren i firkanten til at justere lys/mørke i farven.
3. Når du har fundet præcis den farve du leder efter, klikker du på knappen GET FORMULA.
4. Det næste billede du kommer til får du oplysninger om farvens kode - det kan du f.eks. bruge hvis du gerne vil lave matchende visitkort eller brochurer til en udstilling. Du får også navnet på farven.
5. Nederst ser du også nøjagtigt hvilke farver der er brugt i blandingen. Og hvor stor en procentdel af hver.
6. Her får du igen en procentfordeling af farverne, men også en step-by-step visning af hvordan blandingen foregår mellem farverne.
7. Nederste skærmbillede viser dig, hvilke farver der ligge direkte op af din valgte farve.
8. Du får også en pejling på, hvordan din farve opfører sig, hvis du blander vand i.
Rigtig god arbejdslyst ;)